Begynderguide: Sælg på nettet med en Shopify webshop

Det er nemt og hurtigt at komme i gang med en Shopify webshop. Shopify er et CMS, hvor man kan opbygge en webshop, og det kræver ikke meget teknisk viden eller know-how. Her kan du læse lidt om, hvorfor det er det rigtige valg, hvis du som nybegynder skal starte webshop.

Introduktion til Shopify

Shopify er en anerkendt platform, hvor man kan starte, opbygge og designe en webshop. Det er en komplet løsning, der gør det nemt og hurtigt at starte en butik og sælge sine produkter på nettet.

Den gør det muligt let at håndtere varebeholdning og alt det, der er brug for, når man driver forretning, hvor der skal være styr på lageret. Med en super flot Shopify webshop har du i korte træk alle de funktioner, som man har brug for, hvis man er grøn og skal starte sin første webshop.

Udbyderen tilbyder ydermere en gratis periode, hvor man kan prøve platformen af. Så kan man træffe den rigtige beslutning på det rette grundlag, og der er ikke nogen tvivl, når man skal vælge platform og CMS.

Lav et konverterende design

Der er en lang række designs, der er lavet på forhånd, og som man let kan sætte ind på sin egen Shopify webshop. De er designet ud fra alle deres erfaringer med online salg, og de står snorlige.

Designet af en Shopify webshop er nemlig utrolig vigtigt. Det er noget, der skal være engagerende og indbydende for den besøgende. Design og præsentation spiller en utrolig stor rolle i de besøgendes opfattelse af din butik.

Sørg for, at alle billeder er af høj kvalitet og er indbydende. Det er i øvrigt vigtigt, at man altid har brugeroplevelsen med in mente, når man opbygger varekataloget på nettet.

Når man shopper på nettet, så skal det være let og ligetil at finde de produkter, som man har brug for gennem let navigering.

Opnå målbare resultater

Shopify tilbyder en lang række analytiske funktioner. På den måde er det let at få et overblik over, hvordan det går med salget fra dag til dag. Har man brug for yderligere data på, hvordan brugere benytter ens webshop, så er der da også løsninger her.

Det er nemlig hurtigt og utrolig let at sætte en Shopify webshop op sammen med Google Analytics. Integrationen kan enhver klare. Hvis man bruger lidt tid på at opsætte nogle gode visninger i Google Analytics, så bliver det pludselig meget lettere at se, hvordan man kan forbedre ens side.

Her vil det være muligt at se detaljerne omkring, hvor folk falder fra, når de har varer i deres kurv. Det vil være muligt at se navigationen, som den gængse bruger tager, og hvordan du bedre kan strukturere siden for bedre konvertering.

Husk disse must haves

Ligesom design er essentielt for, hvordan brugere oplever ens webshop, så er det også vigtigt, at man sørger for at have det basale med sig. Det er sådan noget som en solid “Om os”-side. Her kan man fortælle lidt mere om butikkens historie, og hvem der står bag. Det gør det noget mere personligt, så potentielle købere ikke selv forsøger at finde ud af, hvem det egentlig er, de giver deres penge til.

Husk, at trafik ikke kommer af sig selv. Det er vigtigt, at man søgemaskineoptimerer ved at finde søgeord og lave kategorier, der passer til dem. Der er meget mere i det, men det er en god start. Har man mod på mere på denne front, så er det blot at læse mere om linkbuilding, og alle de andre spændende ting, disciplinen søgemaskineoptimering, som kaldes SEO, tilbyder.

Leave a Reply